Fortsæt til indhold

753 tilskuere til 4-2 nederlag

Sport
Arkiv

Det blev et 4-2 nederlag til Ringkøbing i søndagens kamp foran flotte 753 tilskuere efter 2-1 ved pausen. FC Skanderborg kom skidt fra start, da Ringkøbing allerede efter 3 minutter kom foran på et flot langskud og det blev 2-0 efter 17 minutter, hvor Skanderborgs forsvar ikke var helt vågne. De lokale drenge var godt med i kampen og kom også til flere chancer, og de var især farlige efter dødboldene. Det var da også efter et hjørnespark, Mathias Aakjær kunne reducere til 2-1 efter 37 minutters spil. FC Skanderborg havde et par store chancer lige inden pausen, men bagud 2-1 og der var stadig gode muligheder.

Ringkøbing kom bedre ud til 2. halvleg og scorede til 3-1 efter 60 minutter. FC Skanderborg svarede hurtigt igen og tilbagevendte Daniel Flyger reducerede til 3-2 på et flot hovedstød. Men bedst som Skanderborg troede, de skulle udligne til 3-3 fik Ringkøbing en omstilling, og der blev det til 4-2. Kort efter fik en Ringkøbingspiller direkte rødt kort, og Skanderborg belejrede deres felt, men scorede ikke på de store chancer, som kunne skabe spænding igen i kampen.
P.g.a. SMUKFEST er næste weekends kamp udsat til den 20. august, så vores næste opgør er pokalkampen ude mod Odder tirsdag den 13. august.