Fortsæt til indhold

Kunstgræsbanen indvies fredag

Sport
Erling Baastrup

Anlægsarbejdet med kunstgræsbanen i Hinnerup skrider planmæssigt frem så der er indvielse fredag 9. august kl. 15.00 af den nye kunstgræsbane, Vibe-Arena/Favrskovbanen, ved Hadum-Hinnerup Skolen.
Borgmester Nils Borring vil holde indvielsestalen.
I forbindelse med arrangementet bliver der arrangeret en fodboldkamp mellem et hold udvalgt af byrådet og et hold udvalgt af kunstgræsbanens styregruppe.
”Sommervarmen, som de fleste har haft megen glæde af, har til gengæld givet lidt problemer i anlægsfasen. Når temperaturen bliver for høj, kan man ikke forsvare håndværksmæssig, at lægge kunstgræs på banen. Vi er derfor meget glade for, at entreprenørerne har været fleksible og arbejdet både tidligt og sent, når temperaturen har været acceptabel,” melder Aksel Daugbjerg, formand for kunstgræsudvalget.