Find ketsjeren frem igen
Badmintonopstart i Ørsted IF
Hvis man gerne vil gå til badminton i den kommende sæson, skal man til at finde ketsjer og motionssko frem. I Ørsted IF er der tilmelding til banerne i Rougsøhallen og på Rougsøskolen torsdag 15. august.
Tilmelding til hallen er fra klokken 19.30, og det foregår som sædvanlig ved lodtrækning, således at hvert hold med fire voksne spillere mod betaling af 1700 kroner kontant får lov at trække et nummer, som så bliver brugt, når banerne fordeles.
"Således har alle mulighed for at få den tid, de helst vil have, de skal bare trække et lille nummer", forklarer Grethe Rasmussen, formand for badminton.
Hun oplyser, at banerne i hallen kun udlejes til motionister, ikke til børn, da de har deres egne træningstider. Der er mulighed for at spille mandag og onsdag aften, og træningen starter i uge 35.
Tilmelding til baner på skolen foregår på samme måde, men der er prisen kun 600 krontant kontant pr. bane.
Der er ingen tilmelding for børn og senior. Man skal bare møde op i uge 35 på det hold, som passer.