Ældresagens Petanque i Skanderborg inviterer hermed til venskabsstævne
Torsdag 5. september 2013 klokken 9 inviterer Ældresagens Petanque på banerne beliggende ved Thomas Helsteds Vej i Skanderborg ved Vejdirektoratets bygning. Dagens program starter klokken 9 med indskrivning, betaling og morgenkaffe med brød. Pris pr. deltager er 50 kroner inklusive kaffe med brød. Klokken 9.50 er der velkomst, hvorefter petanqueturneringen starter klokken 10 med gennemførelse af tre runder med skiftende makkere og varierende holdsammensætning. Cirka klokken 13 vil der være præmieuddeling og afslutning. Der spilles om rødvin.
Petanqueklubberne i Hørning, Galten, Tebstrup og Skanderborg er hermed inviteret. Af hensyn til det praktiske bedes de respektive klubber tilmelde antallet af deltagere til Arne Laue på telefon 79 37 12 60 eller mail: arnelaue@turbopost.dk senest tirsdag 27. august 2013.