Øv. Kørt af banen efter sejr
Den blot 16-årige kartingkører Nicklas Nielsen fra Hørning gjorde rent bord, da der i juni blev kørt den første afdeling af EM.
”Følelsen er ubeskrivelig. Hele sæsonen har min mekaniker og teamchef arbejdet hårdt for, at det her skulle kunne lykkes for mig. Det var det hele værd, at se glæden i deres øjne og på den måde give dem lidt igen, for alt det arbejde de har gjort for mig,” sagde en lykkelig Nicklas Nielsen, da han var kørt over målstregen i Aragon, Spanien.
Det lykkedes dog ikke den unge dansker at bevare sin førsteplads under mesterskabets anden og afgørende runde. Her lykkdes det hollænderen Max Verstappens teamkammerat Jordon Lennox-Lamb at køre Patrick Nielsen hårdt af banen. Dermed sluttede løbet for den 16-årige Karting-kører. Jordan Lennox-Lamb har senere fået en straf på 10 sekunder for den dårlige manøvre, men det ændrer ikke på resultatet af finalen. Nicklas Nielsen har kørt på konkurrenceplan, siden han var otte år og har bogstaveligt talt fart i blodet. Hans farfar har været Danmarksmester i Rally og hans far har kørt Formel Ford.