Fortsæt til indhold

Skanderborg-pige til EM i basketball

Sport
Arkiv

Skanderborg-pigen Eva Bonde, der spiller i Horsens Basketball Club HBC, var med da U18-landsholdet i basketball 6. august rejste til Ungarn for at spille EM.
Landstræner Anja Andersen har lavet separate udtagelser til NM, der blev spillet i maj, og EM. Eva Bonde blev udtaget til begge mesterskaber.
For to år siden deltog hun i EM som U16-spiller. Sidste år spillede hun NM for U18-landsholdet. I seneste sæson har hun optrådt på HBC's dameligahold Horsens Pirates.
Danmarks deltagelse sker i B-rækken, som i dagene 15.-25. august afvikles i Miskolc, Ungarns fjerde største by, som ligger cirka 185 kilometer nordøst for den ungarske hovedstad Budapest.

Følg med

I grundspillet spiller Danmark således i gruppe D:
Den 15. mod Østrig
Den 16. mod Tyskland
Den 17. mod Bosnien-Herzegovina
Den 19. mod Belgien.
Interesserede kan følge det danske U18 damelandshold og den lokale spiller på http://u18women.fibaeurope.com/enDivB/default.asp.
Hvis den tekniske afvikling sker som sædvanlig, er der såkaldte live stats på mange kamp, hvilket vilsige at scoringer med mere kan følges med ganske små forsinkelser via dette site.