Fortsæt til indhold

Anholt-løbet tæt på at lukke for tilmeldinger

Anholt-løbet tegner til at blive rekordstort i år

Sport
Anette Bonde

Anholt hel- og halvmarathon, der finder sted lørdag 7. september, ser ud til at blive rekordstort med op til 130 deltagere.
”Vi vil prøve at sætte deltagerrekord, så folk kan stadig nå melde sig til i nogle dage endnu,” siger løbsleder Bent Rasmussen, Anholt.
I år har folk meldt sig til hurtigere end vanligt. Arrangørerne har været på nippet til at afvise folk, men dispenserer nu ved at holde 20 pladser åbne til halvmarathon og 10 kilometer ruterne. Marathonløbet er derimod fuldt booket og lukket for tilmelding.
Marathonruten er hård og går via Nordeuropas største ørken. På de øvrige distancer kan løbere eller gående deltage næsten uanset formniveau.
I forbindelse med løbet overvejer Copenhagen Air Taxi at lave en ekstra flyvning fra Roskilde.
Det er Redningsstation Anholt og øens lægehus, der står bag initiativet. Det første løb var i 2010, og i 2012 blev det udvidet med en marathonrute.