Fortsæt til indhold

Penge til cykeltrænerne

Sport
Erling Baastrup

Nordea i Hammel var forleden ude med pengekassen. Filialdirektør Jan Labich besøgte Hammel Cykle Klub, og med sig havde han en pose med 21.000 kroner. Penge, som klubben havde søgt med et bestemt formål, nemlig til at sende cykeltrænerne på kursus en weekend, hvor de skal lære nye øvelser og i det hele taget forny sig. ”Vi skal hele tiden sørge for, at der sker noget nyt. Ellers kan rytterne miste lysten til at være med. Det skal hele tiden være sjovt, være lystbetonet,” lyder det fra klubformand Benny Hagelskær.
Et eksempel på en anderledes tilgang kan cheftræner for mountain-kørerne, Claus Christensen, berette om, nemlig cykel-limbo. Man kan nok se det for sig.
Dansk Cykel Union har også fokus på Hammel Cykel Klub, som jo satser på bredden.
”Selv om vi gør meget for bredden, er det godt, hvis rytterne har nogle fyrtårne. Det trækker niveauet lidt op og fastholder lysten,” siger Benny Hagelskær.

Der er kun fem piger blandt de 55 ryttere. Her er en af dem, Freja.