Fortsæt til indhold

Travl sommer med Heksefest og Vild med dans

Når man er sportsdanser på højt niveau, er sommerferien kun på en uge

Sport
Erling Baastrup

Sportsdanserparret Magnus Ginge, Hadsten, og Tenna Bloch Petersen, Frederikshavn, har udsigt til en meget travl sommer på forskellige dansegulve i ind- og udland.
Forleden kom parret hjem efter to turneringer i Max-Schmeling-Halle i Berlin, og det var en lidt blandet fornøjelse. Det gik fint i standarddansene med en samlet 15. plads, men Magnus og Tenna røg hurtigt ud af latinturneringen.
Hjem til eksamen, og så et flere dage langt arrangement i Allingåbro. Ved den årlige Heksefest på Norddjursland er et af topnumrene ?Vild med dans? for otte lokale modige voksenpar. Magnus og Tenna underviser dem to aftener, og er derefter dommere til finalen. Først på sommeren venter endnu en tysk turnering, derefter en uges sommer-træningslejr i Horsens. Nordeuropæiske mesterskaber i august, til Prag og Göteborg i september, og til Italien i november.