Fortsæt til indhold

Flere medaljer til Rønde Karateklub

Der blev høstet flere medaljer og vigtig erfaring til seneste stævne.

Sport

Til det netop afholdte IOGKF stilartsmesterskab i Okinawa Goju Ryu karate, kæmpede karate-ka’er fra Rønde Karateklub sig til flere medaljer og gode placeringer, fremgår det af en pressemeddelelse fra Rønde Karateklub.

»Vi er så stolte i klubben over alle der modigt deltog,« udtaler klubben.

De stillede op i kumite (kamp) og kata (teknik serier). Alle vandt enten pokal, medalje og/eller erfaring.

De fortæller i pressemeddelelsen, at de har haft en rigtig god tur til Nykøbing Falster, hvor stævnet blev afholdt. Selvom karate er en individuel sport, så får man masser af klubfællesskab og sammenhold på ture som disse, hvor man både rejser sammen, men også mødes med de andre klubber, som træner samme stilart, lyder erfaringen.

Søren Hartvig fra Syddjurs karateskole var med som coach.

»Den tradtionelle Okinawa Goju Ryu Karate er en livstil, men karate kan også kan dyrkes for at lære selvforsvar eller som en motionsform. Karate styrker hele kroppen og kan trænes hele livet. Der trænes både på det mentale, på balancen, disciplin og styrke m.m. I Rønde Karateklub er der plads til alle aldre og niveauer og hver udøver har sin egen personlige rejse i karaten,« skriver Karateklubben om kampsporten.

Vil du høre mere om eller prøve karate selv, så mød op i Rønde Idrætscenter mandag og onsdag klokken 17-18 eller se mere på roendekarate.dk.