Fortsæt til indhold

Så er Team Favrskov Badminton i gang

Sport
Arkiv

Det nyetablerede badminton-samarbejde mellem Søften og Hinnerup på seniorsiden i badminton er kommet blandet fra start.. Team Favrskov Badminton, som alle tre hold nu hedder, har alle spillet to holdkampe. 3.-holdet i Serie 2 har efter to kampe 3 point efter to meget forskellige kampe. En 10-1 sejr og et 11-0 nederlag er det blevet til. 2.-holdet i Serie 1 har 1 point efter to kampe efter nederlag på 12-1 og senest 7-6 i weekenden.
1.-holdet i Jyllandsserien er kommet bedst fra start og har 5 point efter en 7-6 sejr i først kamp og senest en god udebanesejr på 8-5 over Brabrand i lørdags. Det er nok til en foreløbig 2.-plads. Første målsætning for 1.-holdet er at komme i oprykningsspillet, men der er mange svære kampe endnu.
Holdene er godt besat af spillere fra begge klubber, og med spillertilgang udefra til begge klubber, ser man frem til en spændende sæson.
eb