Fortsæt til indhold

Bowlingknægt spiller op med verdens bedste

17-årige Markus Bergendorff viser gode takter på bowlingbanen ved internationalt stævne

Sport
Camilla Olesen

Med sine kun 17 år har han en lang karriere i vente, hvis han har lyst.
Allerede nu er han godt på vej til at skabe sig en stor succes på bowlingbanen.
Markus Bergendorff fra Bowlingklubben Viking i Viby har været til et europæisk stævne i Wien, hvor han spillede lige op med de danske landsholdsspillere og øvrige verdenselite, idet han i en af finalerunderne faktisk lå nummer ét foran de professionelle spillere fra USA og Europa.
Han nåede dog ikke samlet til tops, men sikrede sig en samlet 16. plads og fik sig også 1000 euro med hjem i bowlingtasken.
Med indsatsen er der mulighed for, at han er rykket et skridt nærmere en plads på ungdomslandsholdet, når det skal udtages til EM i Odense næste år.