To guld og en bronzemedalje til judokæmpere
Sjelle-Skjørring IF judo har været til børne- og ungdomsturnering i Fredericia, sæsonens første danske turnering. Klubben havde seks deltager med og vandt to guld og en bronze.
Malte Bødskov var afsted til turnering for allerførste gang og havde to kampe i U-15 B rækken, som han kæmpede rigtig flot, men desværre tabte han dem begge.
Cathrine Hæstrup og Marcus Buch Schjøth deltog begge i U-15 A rækken og sågar i samme pulje, hvor Cathrine vandt en kamp og Marcus vandt alle sine 4 kampe og vandt guld.
Asbjørn Larsen var i U-12 A rækken, hvor han gjorde rent bord og vandt guld.
Katja Gedsø deltog i U-12 B rækken og vandt to kampe i flot stil og tabte to kampe og vandt bronze.
Niclas Emil Lund Lindholm stillede op i U-12 A rækken, det var ikke lige Niclas dag, han tabte desværre alle sine kampe, men er klar til næste turnering om en uge i Aalborg.