Victor fra Hammel tæt på AGF
Han spiller i Hammel GF, men er tæt på AGF’s U14 Elitehold, som han træner med flere gange om ugen
Fire gange om ugen tager Victor Lund Portz fra Hammel til træning på AGF's U14 Elitehold på Fredensvang, hvor han måske bliver en del af holdet. Sidste år gik han igennem alle fire trin på AGF's talentstævne og udnævnt til anfører på Talentholdet.
“AGF's Elitetræner på U14, havde set mig spille og inviterede mig ind til prøvetræning med U14 Eliteholdet,” forklarer Victor.
“Med træning på højeste plan i Danmark, ved jeg helt sikkert jeg udvikler mig. Jeg trænede med eget hold i Hammel mandag og onsdag i Hammel og i AGF tirsdag og torsdag. Kampene skulle jeg stadig spille for mit eget U15 hold i Hammel. “
Har du tid til skole og venner:
“Fra uge 40 har jeg trænet fuld tid i AGF mandag til og med torsdag fra kl: 16:00-18:00. Eneste krav fra AGF og mine forældre var at skolen ALDRIG måtte forsømmes.. Og mange af lektierne klarer jeg i frikvartererne og i busturen til AGF, men det kræver rigtig meget disciplin. Men jeg har endnu ikke glippet noget, og det gør jeg heller ikke. Venner får jeg tid til i de weekender, der ikke spilles kamp, men der er ikke så meget tid til dem som før AGF. Men det er måske min eneste chance for at komme til AGF, så den skal gribes. Og vennerne ser jeg jo også hver dag i skolen.“
“Om jeg bliver en fast del af AGF's U14 Elitehold, kan kun tiden vise, men jeg gør alt hvad jeg kan. Jeg har i hvert fald viljen og lysten til det,” siger Victor.
Resultaterne i landets bedste U14 række, M1, siger sig selv. 10 sejre i 10 kampe og en målscore på 48-4, gør det ikke nemmere for Victor at tilspille sig en fast plads.
“Den daglige træning udvikler helt klart mit spil, jeg træner jo sammen med og mod nogle af Danmarks bedste U14 drenge. AGF, mine forældre og jeg holder løbende samtaler og der får vi altid en ærlig tilbagemelding. Og kurven er helt klart opadgående.”
I december får Victor svar på, om han er en del af AGF's Elitehold i 2014.