Fortsæt til indhold

NVUI fodbold i serie 2

Sport
Erling Baastrup

Efter næsten 30 års fravær er NVUI igen tilbage i serie 2. Lørdag lykkedes det på overbevisende måde at sikre oprykningen med en 4-1 sejr på Kristrup Stadion og holdet sluttede dermed 4 point foran rækkens nummer to.Rigtigt mange NVUI supportere havde fundet vej til Kristrup, og sejren blev fejret både med romerlys og champagne.

Sejrsfest før sejren

Man må sige, de unge mennesker havde lagt maksimalt pres på sig selv ved at invitere hele byen til oprykningsfest lørdag aften. Heldigvis gik det hele op i en højere enhed og oprykningen blev fejret efter alle kunstens regler.
”Fra klubbens side har vi store forventninger om at holdet vil klare sig godt i næste sæson, da det er både ungt og talentfuldt. Kun 2 af spillerne er over 24 og flere af dem har været ude og prøve lykken i større klubber, men er vendt hjem i folden igen med gode erfaringer at bygge videre på,” lyder det fra aktivitetsformand Niels-Jørn Mogensen.