Michel fra Granslev har travlt
Skolen er startet og crosseren drøner der udad. Michel Jørgensen har på 14 dage været i Belgien, Svendborg og England.
Michel Jørgensen fra Granslev var i Bastogne for at deltage i det andet løb i Honda 150 European Championship serien.
I Bastogne fik Michel en ottende plads på dagen, men da flere af de foranliggende var kørere, der ikke tidligere havde deltaget, fik det ikke betydning for Michels placering. Michels placering var efter første løb på Lausitzring i Tyskland en samlet fjerdeplads.
Guld ved DM og bronze i England
Lørdag 10. august deltog Michel, Nicklas og Rasmus fra Randers Motor Sport ved hold DM i Svendborg. Drengene fra RMS bragte guldmedalje og laurbærkrans med hjem.
Michel fik en dårlig start fredag aften på Matterley Bassin i England., men han sled sig om på en samlet tredjeplads i Honda 150 European Championship.
Han er godt tilfreds med sin tredjeplads i turneringen: ”Jeg kørte min chance og har fået en god oplevelse,” fortæller Michel.
De kommende weekender skal Michel deltage i ADAC løb i Gaildorf, Jaur og Holzgerlingen i Tyskland. Her ligger Michel p.t. placeret som nr. 14. Sæsonen afsluttes 5.-6. oktober med hold EM i Belgien.