Fortsæt til indhold

Sebastian snuppede en tredjeplads

Ni ryttere fra Hammel Cykle Klub var til DM i Stubbekøbing

Sport
Erling Baastrup

I weekenden var der ni ryttere med fra Hammel ved DM i U13, U15 og U17. Resultaterne spredte sig en del, men mest iøjnefaldende var den indsats, som Sebastian Rasmussen præsterede.
Han er U17-kører, og skulle som de andre køre en rundstrækning på 7.7 km 10 gange.
På slutningen af fjerde omgang forsøger Andreas, der også er fra HCK, at komme væk fra feltet. En punktering hindrer det, og så tager Sebastian over sammen med to andre ryttere. De kommer samlet i mål, men med Sebastian som den sidste.
Han hentede altså en tredjeplads.
”Et fantastisk resultat, ikke bare for Sebastian med også for Hammel CK,” lyder det fra Christian Schou.

Der var ikke langt mellem Sebastian og de to andre i front.
Så var der blomster til glad bronze-vinder.