Fortsæt til indhold

Syddjurs dårligste fodboldkommune i Jylland

En frisk analyse foretaget af DBU Jylland , paraply-organisation for 930 jyske fodboldklubber, giver et billede af hvilke kommuner, der er dygtigst til understøtte aktiviteterne i børne- og breddefodbolden og de frivillige ledere

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Alle lokalpolitikere hylder ved festlige lejligheder det frivillige foreningsliv, og særligt i valgkampen bliver det sagt tidlige og sent af lokalpolitikere fra det yderste højre til det yderste venstre.
Om der er realiteter bag i fodboldens verden har DBU Jylland, paraply-organisation for 930 jyske fodboldklubber med sammenlagt 180.000 aktive fodboldspillere, afdækket i en spritny undersøgelse af breddefodboldens vilkår i de 42 jyske kommuner.
Mens Norddjurs klarer sig tilforladeligt på en 28. plads, er Syddjurs rangeret på den lidet flatterende jumboplads som nummer 42.
Hele undersøgelsen – incl. alle ranglister omfattende samtlige 42 jyske kommuner – kan findes på www.dbujylland.dk/aaretsjyskefodboldkommune

Undersøger fire forhold

Analysen bygger på fire delundersøgelser:


1. Antal fodboldbaner i kommunen i forhold til fodboldspillere
2. Andel af fodboldspillere i forhold til indbyggere
3. Tilskudsordninger i kommunen
4. Frivilliges tilfredshed med det kommunale samarbejde
Vurderet på tværs af alle fire parametre er det Viborg Kommune som er kåret til Årets Jyske Fodboldkommune.
Hvis man isoleret læser de fire delundersøgelser, er de frivillige ledere mest tilfredse med samarbejdet med kommunen i Horsens, Frederikshavn Kommune yder bedst støtte til foreningerne i forhold til økonomiske tilskud, Herning kommune kan tilbyde flest fodboldbaner i forhold til antal spillere, mens der er flest aktive fodboldspillere i Jammerbugt Kommune i forhold til befolkningsgrundlaget.

Fakta: Rangering

Kommune: Syddjurs
Rangering:
42
Delundersøgelser (resultater):

Rangering i "Baneundersøgelse": 35 (Syddjurs har netop indviet kunstgræsbane i Hornslet - er ikke nået med i undersøgelsen)
Rangering i "Medlemsandel": 28
Rangering i "Tilskudsundersøgelse": 34
Rangering i "Frivilligtilfredshed": 39
Kommune:
Norddjurs
Rangering:
28
Delundersøgelser (resultater):

Rangering i "Baneundersøgelse": 2 (Norddjurs har kunstgræsbaner i Grenaa og Vivild)
Rangering i "Medlemsandel": 37
Rangering i "Tilskudsundersøgelse": 15
Rangering i "Frivilligtilfredshed": 37