Fortsæt til indhold

Bliver Hammels håndboldpiger ”Skiveskåret”

Ligaholdet fra Skive er Hammels næste modstander i landspokalturneringen for damehold i håndbold

Sport
Erling Baastrup

Hammels damer kommer på en svær, men spændende opgave i 6. runde af landspokalen, hvor ligaholdet fra Skive kommer på besøg i Hammel idrætscenter.
Det sker her i aften torsdag 7. marts, klokken 20.00. Og TV2 har meldt deres ankomst.

Stormagt

Skive, årets store positive overraskelse i damernes håndboldliga, bliver en stor opgave for Hammels tredje-divisionsdamer i 6. runde af pokalen. Skive, som Hammel kender så godt fra mange besøg hos ungdomsholdene, har de senere år manifesteret sig som en stormagt i dansk håndbold.
De har ikke kun kæmpestore på antal medlemmer og har en super flot ungdomsafdeling. De har på toppen også to ligahold, altså både i herre og dameligaen.
Dameholdet, som altså gæster Hammel i 6.runde, består af et meget ungt hold, som spiller hurtigt og seværdigt håndbold. To hold, som vil stå godt til Hammels.
Måske skulle man overveje at kigge forbi Hal A og nyde og støtte.