Fortsæt til indhold

Hammel støttede håndboldpigerne

352 tilskuere i Hammel gav Skive en på opleveren, da superligaholdet vandt over 3. divisionsdamerne fra HGF i pokalkampen

Sport
Kian Johansen

Rent sportsligt var det en katastrofe, da HGF's håndboldkvinder tog imod overmagten i form af ligaholdet fra Skive, der lige havde fået sin første landsholdsspiller udtaget i form af Janne Schumacher.
HGF's kvinder var kun foran én gang i kampen og det var på den første scoring under torsdagens pokalkamp, genfortæller træner Morten Christensen der dog glæder sig over at det lokale førstehold fra Hammel fik en oplevelse de sandsynligvis ikke får igen.
"De fik smagt et niveau som de kun selv kan nå, hvis de virkelig knokler og tænker håndbold hele tiden og det tror jeg var sundt for dem," siger han efter kampen som HGF tabte 37-13.
Alligevel var der lyspunkter, såsom keeper Jette Kjær der med i alt 40 minutters spilletid tog 19 redninger, mens Camilla Storm blev "topscorer" for HGF med fem mål.
Opbakningen fra de 353 tilskuere var stor og der var endda så proppet, at der stod godt 50 tilskuere bag det ene mål, fortæller Peter Jørgensen, der er ivrig tilskuer til de fleste af håndboldpigernes kampe.

Ros til Hammel

Skives egne spillere roste HGF's setup efter kampen, fortæller halspeaker Kim Nielsen, der med sin makker Carsten Georgsen varmede publikum op før kampen, nøjagtig på samme måde som han gør det når han speaker for Århus Håndbolds ligaherrer.
"Og det blev der lagt mærke til fra Skives side. De var ikke vant til at der var så mange tilskuere til deres normale ligakampe i Skive, så jeg syntes det var flot at vi kunne trække 352 ned i hallen."
3. divisionsdamernes sidste kamp på hjemmebane 23. marts mod Børkop i turneringen er en gyser, fortæller træner Morten Christensen.
"Vi ligger lige over nedrykningstregen og hvis vi taber, så skal vi spille mod et Jyllandseriehold om at forblive i 3. division.