Fortsæt til indhold

GUI gav penge til kunstgræsbanen

Sport
Arkiv

Grundfør Ungdoms- & Idrætsforening (GUI) støttede forleden kunstgræsbanen i Hinnerup med 10.000 kroner.
"Vi ser meget positivt på opførelse af den kommende kunstgræsbane," siger formand Leif Konradsen.
"Vi håber at dette initiativ får andre klubber i Favrskov Kommune til også at yde tilskud, så Favrskovbanen kan blive opført."
Hovedformand for HOG Søren Eriksen og formand for kunstgræsudvalget Aksel Daugbjerg var de glade modtagere af beløbet.
"Forhåbentlig får dette initiativ de øvrige klubber i Favrskov Kommune til at gøre det samme. Hvis hver fodboldklub i kommunen giver 10.000 kr. til kunstgræsprojektet er kravet til økonomien nået og Favrskovbanen kan realiseres," mener formanden for kunstgræsudvalget, Aksel Daugbjerg.