Fortsæt til indhold

FDF'erne i Hørning holder forårsloppemarked

Der er blevet samlet gode ting og sager sammen hele vinteren, og nu skal der sælges ud

Sport
Arkiv

Så er Hørnings FDF spejdere klar til et stort forårsloppemarked. De har i løbet af vinteren fået en del nye loppesager, og der er mange gode ting imellem. “Loppefolkene” glæder sig til at komme i gang med at handle med de besøgende kunder, og der kan gøres gode handler. FDF Hørning håber, at rigtig mange vil komme en tur forbi Stilling Østergård, og for mange er det blevet en god tradition at gå rundt og finde alt det, man ikke troede, man manglede.
Moden skifter, og det gør at forskellige ting, er populære i forskellige perioder, og det kan også mærkes på efterspørgslerne til loppemarkederne.
Der kan købes mad og drikke i vores cafe, og der bydes på gode hjemmelavede kager, frikadeller og selvfølgelig pølser og toast. Der er åben fra klokken 9 til klokken 15.
Hvis der er nogen, der har noget, de gerne vil afleveret til loppemarkedet, kan det afleveres på Stilling Østergaard fra tirsdag den 9. april.
Overskuddet fra loppemarkedet går til FDF's børnearbejde.

Arrangementet foregår lørdag 13. April fra klokken 9 på Stilling Østergaard, Skanderborgvej 81 mellem Hørning og Stilling