Kunstgræsset skal hedde Vibe-arena
Den nye kunstgræsbane i Hinnerup har fået en banesponsor. Byggefirmaet Vibe-Huse A/S er trådt til med en stor pose penge, hvor beløbet ikke er offentliggjort.
Men det betyder nu, at kunstgræsbanen, der bliver anlagt ved HH-Skolen i det nordlige Hinnerup, får navnet Vibe-arena. Det fortæller Aksel Daugbjerg, formand for kunstgræsudvalget.
"Uden dette sponsorat fra Vibe-Huse A/S ville det have været svært - for ikke at sige umuligt - at skaffe det resterende beløb, der skal betale for banen," siger Aksel Daugbjerg i en pressemeddelelse.
Der er fortsat åbent for det salg af græsbider, som har været i gang vinteren igennem. Og det er Aksel Daugbjergs håb, at der kommer flere støttekroner i kassen.
"Jo flere, der bidrager, jo bedre bliver banens driftsøkonomi," siger han.