Fortsæt til indhold

Rødt kort og pointtab for Hammel GF

Sport
Arkiv

Serie 2-herrerne fra Hammel GF drog torsdag aften til Bjerringbro IF.
Det viste sig at blive en kamp med meget spil på midten uden alt for mange chancer, og de få, der var, blev aldrig rigtig farlige.
Så da Hammels midtbane David Vilhelmsen fik dommerens røde kort, blev tingene ikke nemmere. Og det hele blev selvfølgelig afgjort i en tilfældig situation, der nok må beskrives som et målmandsdrop af Steen Brandt i Hammel-målet.
1-0 til Bjerringbro IF blev kampens resultat.
Hammel skal snart i kamp igen, da man møder Hammerum IF på hjemmebane torsdag 25 april. Til det mere positive set med Hammel-øjne hører, Hammel Serie 4-herrer samme aften slog Hinnerup 4-1.