Amerikanske tilstande i Voerladegård
Ny sportsgren, der giver blå mærker, gør sit indtog i lokalområdet
Sportsbanen bag landsbykirken i Voerladegård ligner i udvalgte weekender noget fra en amerikansk ungdomsfilm for tiden. Her spiller Skanderborgs nyeste bud på en sportgren for rigtige mænd nemlig alle deres hjemmebanebanekampe i indeværende sæson.
Sportsgrenen hedder amerikansk fodbold og holdet bærer navnet Mad Dashers Football.
“Vi begyndte så småt i 2011 og har haft lidt svært ved at få spilletider på banerne i Skanderborg, så vi træner i Hørning om vinteren, i Vrold om sommeren og spiller kampe på banen i Voerladegård,” forklarer formanden for holdet, som i skrivende stund består af 28 mand.
Han hedder Thomas Møgelbjerg, har spillet amerikansk fodbold i Silkeborg siden 2002, og var med til at etablere den nye sporsgren op i Skanderborg sidste år.
“Det tager tid at starte et helt nyt hold op fra bunden, så vi brugte vel et halvt år på at støve interesserede spillere op alle mulige steder, før vi kunne stille et ni-mands hold,” siger formanden.
Han er tilfreds med, at det imod alle odds lykkedes holdet at vinde den sidste af sæsonens kampe mod odense sidste år.
“Normalt taber man alle sine kampe i den første sæson, man spiller, så vi har fået en god start,” siger Thomas Møgelbjerg.
Garanti for blå mærker
Han er ikke så let at slå ud. Det er en god egenskab at have, når nu man har valgt at kaste sig over en sportsgren, som giver blå mærker hver gang.
“Man skal ikke være rej for at få nogle knubs. Hvis man ikke har fået et blåt mærke under en kamp, så er altså fordi, at man har siddet og varmet bænken hele dagen,” erklærer Janus Møller.
Han besluttede sig for at give den nye sportsgren en chance, da han læste om Skanderborg Mad Dashers på facebook for et års tid siden, og er blevet hængendelige siden.
Men hvad er det, der er så fedt ved amerikansk fodbold. I mine øjne ser det ret voldsomt og en anelse kaotisk ud?
“Det er følelsen af, at adrenalinene bare punmper endorfiner rundt i kroppen, når du spiller. Og så er det en holdsport uden lige. Man er fuldstændigt afhængig af hinanden. Hvis ikke man sørger for at hjælpe holdkammeraterne, bliver de jo tacklet for vildt af modstanderen, når de har bolden,” forklarer Janus Møller.
Han og formanden for holdet forstår godt, at nye tilskuere kan have lidt svært ved at få øje på, at der faktisk er en hel del regler og taktik i amerikansk fodbold.
“Ofte ser folk bare en spiller, der løber rundt på banen med en bold og en masse andre spillere, der løber rundt forvirret rundt på banen. Men det hele er faktisk nøje tilrettelagt og vi har en opgavebog, der nøje beskriver, hvilken rolle man skal udfylde som spiller,” siger Thomas Møgelbjerg.
Fordi der er så mange forskelligartede opgaver, er der også plads til mange forskellige spillertyper i sporten.
“Vi har stort set positioner til alle, både de lidt store fyre og de små og hurtige,” siger Janus Møller.
Nye spillere er mere end velkomne, selvom der allerede er 28 på holdet, og der kun er ni spillere på banen af gangen.
Godt mod aggressioner
“Vores sportsgren er god til unge med meget energi, som man måske risikerer at få brugt på en dårlig måde, hvis den ikke bliver brændt af. Vi har kørt en kampagne i Skanderborg Øst, fordi vi gerne ville have fat i nogle af indvandrere, som måske ikke føler sig så godt integreret,” siger en tredje spiller, Nicklas Ben Rasmussen.
Holdet drømmer om at starte en ungdomsafdeling op i Skanderborg for at give den nye sportsgren i Skanderborg mere tyngde.
“Man kan begynde som 12-13-årig og lige nu prøver vi at skaffe nok folk til et hold, så vi kan få fat i nogle sponsorer, der har lyst til at dække udgifterne til udstyr, som nok løber op i 25.000 kroner,” siger Thomas Møgelbjerg.
Udstyret til seniorholdet, som har spillere i alderen 16-32 i øjeblikket er på plads, så hvis man har lyst til at prøve kræfter med den nye sportsgren skal man ikke bekymre sig om økonomien i det, for der er udstyr til alle.