Fortsæt til indhold

Sommerbold i Sejs/Svejbæk

Sport
Arkiv

Lørdag eftermiddag gæstede Hammel GF's serie 2 herrer Sejs/Svejbæk. Et hold der ligger placeret alene i bunden af rækken.

Det var dog svært at se, hvem bundholdet var i store dele af første halvleg, hvor Sejs/Svejbæk kom til de største chancer. Hammel havde problemer med at styre spillet, men kort inden halvleg scorede forsvarsklippen Steen Rewitz på hovedstød fra et hjørne og kort efter scorede Bjørn Helbo på et hårdt velplaceret skud.
I anden fik Chris Bisgaard fra et godt indlæg headet bolden ind til 0-3 inden Nikolaj Georgsen hjalp bolden det sidste stykke over stregen til 0-4, igen fra et hjørne. Chris Bisgaard lukkede Hammel-festen med sin scoring til 0-5. Dog hentede Sejs/Svejbæk et trøstmål.

Næste kamp er Bjerringbro IF på hjemmebane lørdag den 1. juni kl. 14.