Hammel hamrede Hammerum
Søndag eftermiddag besøgte Hammel GF's serie 2-herrer Hammerum IF på udebane. Allerede i starten af kampen viste Hammel viljen i angrebet, og efter knap 20 min fik Hammel's Andreas Gotthelf bragt sig på måltavlen. Der skulle et hjørnespark til, før Hammerum blev farlige og udlignede.
Det virkede lidt op ad bakke for Hammel, men Nikolaj Georgsen ville det anderledes, da han scorede Hammel's mål til pauseføring 1-2.
Tidligt i anden halvleg ville Michael Sørensen også på måltavlen, da han på en lillefriløber lavede en tunnel på Hammerum's målmand og 1-3 stod det så. Hammel kunne til sidst krone en god kamp med en scoring af Rasmus Baunvig til kampens resultat 1-4.
Der er nu for alvor selvtillid på holdet, og det bliver noget af et brag når Hammel på hjemmebane møder rækkens nr. 1 Lemming If fredag 14 juni på Hammel Stadion.