Fortsæt til indhold

Hammel skraber suverænt bunden med fodboldbaner

Der snakkes om kunstgræsbaner og halfordelinger, men nu har vi analyse af fodboldtrykket.

Sport
Erling Baastrup

En analyse af blandt andet forholdet mellem fodboldspillere og fodboldbaner viser, at fordelingen i Favrskov Kommune er helt skæv.

Analysen af forholdene i idrætsklubberne inden for fodbold tegner et billede, der er meget mere skævt, end mange vist havde forestillet sig.

En måde at måle behovet for nye fodboldbaner på er at udregne banetrykket, det vil sige: Hvor mange brugere er der til hver bane.

Her ligger Hammel suverænt i toppen. 144 brugere pr. bane. Dernæst kommer Grundfør med 92 og HØST på 89 og Søften på 83.

Hvis Hammel skal sammenlignes med de andre hovedbyer, så er tallene for Hadsten 62, for Hinnerup 62 og Ulstrup 27.

At Hammel ligger så højt/dårligt skyldes to ting, nemlig at medlemstallet er vokset, og HGF har flest medlemmer. Og kun 5 baner.

I Hadsten er medlemstallet stagneret på omkring 570, og her 9.25 baner til rådighed.
I Hinnerup er medlemstallet faldende. Det er nu 623, som har 10.13 baner at boltre sig på.
Endelig har Ulstrup 106 spillere til 4 baner.
Nu skal analysen sendes i høring i klubberne og så tilbage til det politiske system.