Går tilfredse til sommerpause
Uden de helt store problemer vandt HSKs 1. divisionshold pokalkampen mod Børkop HK med 30-13 her i weekenden og er dermed videre til 1/8 finalen.
Daniel Grønhøj, holdets træner, var efter kampen ganske godt tilfreds med holdets indsats og glædede sig over, at de nye spillere, der var med i dagens kamp, i den grad stemplede ind og efterlod et særdeles godt indtryk.
"Det så godt ud, og jeg synes, det var meget opløftende at se, hvordan de nye faldt så godt ind i spillet, og de gjorde det alle sammen flot. Det gjorde de "gamle" også, og med tanke på, at vi jo manglede en hel del profiler i dag, så kan jeg kun være tilfreds med kampen. Det kunne nemt være blevet til en omgang sommerbold, men det blev det ikke, og jeg synes, det var noget fint håndbold fra vores side," siger Daniel Grønhøj.
Nu er holdet klar til 1/8 finalerne, og her håber Daniel Grønhøj på at møde enten et hold, der er chancer for at slå, eller et top fire hold fra Dame Håndbold Ligaen