Fortsæt til indhold

Taekwondo Mick har opnået 3. poom

Sport
Arkiv

14-årige Mick Grome Jensen fra Favrskov Taekwondo Klub har opnået 3. poom og er dermed Danmarks yngste 3. poom.
Poom er sortbæltegraden for elever under 15 år.
Mick, der bor i Hinnerup, startede til taekwondo, da han var seks år gammel. Han ville gerne lære kampsport, og eftersom hans far kendte Momme Knutzen fra flugtskydebanen, fik han lov til at komme til træning, selvom han ikke var gammel nok. Dengang fandtes Eagle Kids holdet for de mindre børn ikke.
Momme Knutzen, som er cheftræner for klubben, indvilligede i at se Mick an et par gange og Mick har været i klubben lige siden.

Den personlige udvikling

"I starten var det selve det at lære kampsport, jeg syntes, var det sjoveste. Og så det at gå til graduering og komme op i bæltegraderne," husker han.
"Nu er det mest den personlige udvikling, jeg kan mærke jeg gennemgår og ikke mindst den forståelse de mange års træning har givet mig."
Lige nu glæder Mick sig mest til juli måned, hvor han skal til Korea og besøge Kukkiwon, som er hovedkontoret for taekwondo i hele verdenen.
Her skal han blandt andet se sin træner, Momme Knutzen sammen med Wandy Nielsen fra Midtdjurs Taekwondo Klub, blive de første danskere, der opnår 8. dan.