Fortsæt til indhold

Dramatik da ung hobbykusk bragte sig i spids i Lundens liga

En af vinderhestene i weekendens travløb ville gøre løbet lidt ekstra spændende

Sport
Af Carsten Bundgaard

Der var drama for alle pengene ved stævnet lørdag aften i Lunden, som blev TV-transmitteret i samtlige tre skandinaviske lande.
Dramatikken foregik i amatørløbet, som indgik i stregspillet V65 på en aften, hvor gamblerne i Danmark, Sverige og Norge tilsammen omsatte for 2,6 millioner kroner i stævnets 10 løb.
Amatørløbets storfavorit Raleigh kom planmæssigt ind i opløbet som førende, men pludselig steppede den og hoppede op i luften i vild galop. Favoritspillerne var på et splitsekund på tynd is.
Det lykkedes imidlertid for dens unge kusk Mikkel Olsen at få Raleigh tilbage i trav, tidsnok til den kunne slå kontra i inderbanen og nå først over stregen til en snæver sejr.
”Raleigh var slet ikke i orden. Det var ved at gå galt flere gange under løbet. Den må en tur forbi dyrlægen", mener Mikkel Olsen, som nu fører amatørligaen på Charlottenlund Travbane
Mikkel Olsen er søn af den mangeårige travtræner Arvid Olsen. Faderen med over 2.000 sejre i karrieren, og stadig professionel travtræner med licens på Charlottenlund Travbane.
Størst bifald blandt det store, fremmødte publikum fik dog hjemmebanens Kenneth Nielsen, efter sejren med derbyhåbet Slide So Easy. Føring hele vejen var recepten.