Fortsæt til indhold

Golfstart med 170 deltagere

Planlagt sæsonstart 2013 i Hammel Golfklub gik alligevel trods den lange vinter

Sport
Erling Baastrup

Foråret har ladet vente på sig, og Hammel Golf Klubs medlemmer har ventet med længsel på at komme i gang med sæson 2013. Kun en uge før 21. april kunne banen i sin fulde længde tages i brug.

Det skete så ved den traditionsrige Åbningsturnering med Tøjeksperten Bjørn som sponsor.

”Pottetræning” gav gevinst

Som traditionen byder det, var der mange tilmeldt, hvilket betød, at deltagerne måtte deles i to starter. A & B rækkerne med 90 deltagere startede kl. 09:00 og C rækken med 80 deltagere kl. 13:30.
Åbningsturneringen var en sand triumf for klubbens junior afdeling. A-rækken blev vundet af en juniorspiller, og i C-rækken var fire ud af top-6 under 14 år.
Resultat af et stort og målrettet arbejde i juniorafdelingen. Og som et klubmedlem nævnte, har de jo også haft rig mulighed for at træne op til turneringen på grund af skole lockout.

Vinderne af Ole Steen Christensen-turneringen.

Igen i søndags

Turneringsplan 2013 for Hammel Golf Klub har klubturnering ca. hver anden weekend, så søndag 5. maj var 100 klubmedlemmer mødt op for at deltage i Advokat Ole Steen Christensen Match 2013.
Utrolig flot maj morgen, klar himmel og solen kom frem. Banen stod utrolig flot, med nyklippede fairways og indbydende greens.
Resultatet af det flotte vejr og banen sat op til turneringen betød, at der kom mange ind med meget flotte score. Faktisk var der i alle tre rækker så tæt konkurrence, at afgørelsen skulle findes ved at gennemgå, hvilken spiller, der havde spillet sidste 9, 6 eller 3 huller bedst for at finde vinderen.