Fortsæt til indhold

Stine fra Vellev til samba-fodbold

Når man spiller på U19 landsholdet i fodbold er målet at komme på A-holdet. Det kom Stine.

Sport
Erling Baastrup

Hun har spillet fodbold den sidste halve snes år.

I efteråret fik hun tilbud om at komme med på A-landsholdet til kamp i Brasilien. Hun sagde ja.

Hun går på Team-Danmarks fireårige gymnasieuddannelse på Bjerringbro Gymnasium. Hun skal nemlig have tid til også at passe sin passion fodbold.

Træningen foregår fire dage om ugen plus kampene. 20 timer om ugen står i fodboldens tegn.
Navnet er Stine Ballisager Pedersen. 19 år og fra Vellev, hvor hun stadig bor.

Stine håber, at træneren igen vil ringe om en plads på A-landsholdet.

Start på Vellev Stadion

Hun startede på Vellev Stadion for mere end 10 år siden. Hele hendes familie er noget ved fodboldmusikken.
I 2009 flyttede hun til fodboldspillerne i Viborg, men i 2011 meldte hun sig under fanerne i århusianske Skovbakken, der er med i den bedste fodboldrække.

Stine i aktion for landsholdet i Sao Paulo.

Fra U19 til A-holdet

En dag i efteråret ringede hendes træner og spurgte, om Stine ville med A-landsholdet til Brasilien!
"Det ville jeg da gerne," lyder det ikke overraskende.

Hun spiller ellers på U19-landsholdet og bliver ved med det et halvt år endnu.
En af kammeraterne fra U19 kom også med på A-landsholdet, så Stine var ikke helt alene i den sydamerikanske verden.

For Stine Ballisager Pedersen i Vellev handler en stor del af livet om fodbold. Hele hendes familie har på en eller anden måde været involveret i den runde bold. Fodboldmæssigt vil Stine godt have lidt løn for sporten fremadrettet. Herhjemme er det kun Brøndby og Fortuna i Hjørring, der lønner spillerne. Derfor kan Stine godt tænke sig at komme til udlandet for at spille. Men foreløbig handler det også om Bjerringbro Gymnasium.

Med på afbud

Stine var godt klar over, at hun på grund af afbud var med på et af de yderste mandater, men hun fik da lov at spille en halvleg – mod Brasilien.
"De brasilianske spillere spiller samba-fodbold. De er hurtige, har god teknik, men de spiller meget individuelt. Vi spiller meget mere som et hold, så vi klarede da også 2-2 mod dem," siger Stine, der spiller midterforsvar.

Team-Danmarks fireårige studentereksamen er Stine på.

Til EM i Tyrkiet

Turneringen mellem Brasilien, Mexico og Portugal foregik i Sao Paulo i 30-35 graders varme. Der skulle spilles kampes og trænes, men der blev også tid til at se på byen og stranden under opholdet fra 4. til 21. december.
Sidste sommer var Stine i øvrigt med U19-landsholdet til EM. Det foregik i Antalya i Tyrkiet. Men det er alligevel noget større at spille på A-landsholdet. En udtagelse viser, at man er mellem de 20 bedste i Danmark. Og Stine håber, at telefonen vil ringe efter hende igen.

Tjene penge

Uddannelsesmæssigt er planerne at læse idræt, men sportsmæssigt må der gerne være penge at tjene ved at spille fodbold: "Jeg forventer ikke at kunne leve af det, men jeg kunne godt tænke mig at komme til udlandet. F.eks. til Sverige," røber Stine.