Fortsæt til indhold

Femte sejr på stribe til TRIF/Mørke

TRIF/Mørke har maksimumpoints efter sikker sejr på 5-1 over Ådalen

Sport
Af Martin Schultz

Nedrykkerne fra TRIF/Mørke har sat kursen mod hurtig oprykning til serie 4. Holdet har gjort rent bord i denne sæson og har med fem sejre i træk lagt sig i spidsen for serie 5-rækken med maksimumpoints og en målscore på 21-3.
I lørdags gik det ud over Ådalen, som på Rønde Stadion fik sig en snitter på 5-1 efter 2-0 ved pausen.
Niels Abildgård og Oliver Berggren scorede begge to mål og Emil Gregersens scorede et enkelt mål.

Anfører blev nedlagt i feltet

Det blev Niels Abildgård der startede festen, ved at heade et velplaceret hjørnespark i kassen efter 9 minutter på et hjørnespark af Emil Møller.
Den nye anfører på holdet hedder Kasper Madsen, og han blev i det 39 minutter fældet efter en flot dribletur i det kriminelle felt. Emil Gregersen stod for scoringen på straffespark.

Topscorer scorede sikkert

I anden halvleg start blev Niels Abildgård kantet i straffesparksfeltet, og dommeren pegede korrekt på 11 meter pletten igen.
Denne gang blev det holdets topscorer, Oliver Berggren der bragte TRIF/Mørke på 3-0. Efter 61 minutter løb Oliver Berggren fra alt og alle, og placerede sikkert bolden forbi en chanceløs Ådalen keeper.
Niels Abildgård kronede en flot præsentation af med at score holdets sidste mål til 5-0 efter godt sammenspil med Emil Gregersen.
Ådalen scorede i kampens sidste minut til slutresultatet 5-1.

Et massivt press

TRIF/Mørke spillede ifølge TRIF/Mørkes træner Casper Kjær Sørensen en af sæsonens bedste kampe i dag.
”Vi holdt igennem hele kampen et massivt pres på Ådalen, og producerer massevis af chancer,” siger træner Casper Kjær Sørensen.
”Adnan Cherahy spillede for første gang med fra start, og han leverede en flot indsats i midt- forsvaret sammen med Peter Møller.”
Niels Abildgård blev kampens spiller.