Tidligere AGF'er målmandstræner i Randers FC
Erik Boye afløser den nuværende målmandstræner Stephen Paddon, der stopper med udgangen af juni 2013
Randers FC har med virkning fra 1. juli ansat 49-årige Erik Boye som afløser for Stephen Paddon på posten som målmandstræner.
Erik Boye har mange års erfaring, både som elitemålmand i Vejle og AGF samt som målmandstræner hos blandt andet Vejle Boldklub Kolding og SønderjyskE.
Erik Boye skal primært tage sig af Randers FCs Superliga målmænd, men han skal også varetage specialtræningen af samtlige klubbens keepere fra U15-årgangen og frem til seniorernes U-trup.
Erik Boye er i denne sæson målmandstræner hos Vejle Boldklub Koldings hold i NordicBet Ligaen. Da den aktive karriere sluttede i AGF i 2004 blev Erik Boye ansat som målmandstræner for SønderjyskEs Superliga frem til 2008.