Pernille Agerholm videre til hovedturneringen ved VM
Rønde-pigen har sammen med makkeren Morten Hyrup Rasmussen spillet sig videre fra kvalifikationen ved bordtennis-verdensmesterskaberne i Paris
Det lykkedes ikke Pernille Agerholm fra Rønde BTK at spille sig videre fra kvalifikationsturneringen ved VM i bordtennis i Paris, der afvikles i disse dage.
Pernille Agerholm vandt ellers begge sine kampe i gruppespillet. Blandt andet kunne hun fejre fødselsdag med en sejr over den kinesisk fødte New Zealænder Sarah Herr-Lee med 4-1.
I den afgørende kvalifikationskamp var Liu fra Taiwan en for stor mundfuld for den talentfulde Rønde-pige, og nederlaget lød på 0-4.
Videre i mixeddouble
Derimod er Pernille Agerholm videre til hovedturneringen i mixeddouble sammen med makkeren Morten Hyrup Rasmyssen.
Morten Hyrup Rasmussen spiller til daglig for OB, Odense.
Pernille Agerholm og Morten Hyrup Rasmussen er forsvarende danske mestre.