Fortsæt til indhold

Pokaldræberne fra Rougsø møder FC Djursland

Topholdet i Serie 4 og oprykningskandidaterne til 2. division krydser klinger tirsdag aften på Ørsted Stadion

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Rougsø FF, tophold i Serie 4, er parate til at tage endnu en skalp, når holdet møder FC Djurslands Danmarksseriehold og oprykningskandidat til 2. division, på Ørsted stadion tirsdag aften i Landspokalturneringen (DBU Pokalen)
Rougsø FF er på imponerende vis kommet så langt i turneringen ved at besejre en række hold, der til daglig spiller på et væsentlig højere niveau end Serie 4.
Sejrsrækken ser foreløbig sådan ud:

  • FC Sabur (Serie 4) 7-1
  • TMV 8530 (Serie 3) 3-2
  • Aastrup-Hammelev (Serie 2) Uden kamp
  • Vejlby IK (Serie 1) 3-1
  • Funder GF (Serie 1) 3-0
  • FC Djursland (Danmarksserien)??

Det ser selvfølgelig svært ud på papiret for Rougsø FF denne gang, men som den gamle mestertræner Richard Møller Nielsen altid yndede at sige: "Med lidt list og en smule lempe, kan selv en dværg vælte en kæmpe".
Hjemmeholdet lover lokale fans, at grillen tændes i god tid, og at der kan købes øl og vand tirsdag aften både før, under og efter kampen, der fløjtes op klokken 19.