Fortsæt til indhold

Spændende afslutning af Post Cup 2013 i Hørsholm

En kilometer før mål lykkedes det vinder Casper Folsach, af den 3. afdeling af Post Cup 2013 ,at stikke af fra sine to forfølgere og han kørte alene over målstregen

Sport
Af Claus Beyer

Der var spænding til det sidste om sejren af 3. afdeling på Post Cup 2013 i Hørsholm, hvor start og målstregen var i Forskerparken lidt ude fra centrum af byen.

14 kilometer før mål stank Casper Folsach fra Team Tre-For af fra hovedfeltet, og kort efter fik han kontakt med frontgruppen på syv ryttere. Med blot 10 kilometer tilbage, på sidste omgang, lykkedes det Casper at stikke af fra gruppen sammen med Christofer Stevenson og Troels Vinther. Denne trio fik skabt et lille forspring på 15 sekunder, og blot en kilometer før målstregen slår Casper Folsach det afgørende hul til sine to konkurrenter, og det lykkedes ham at køre alene over målstregen og dermed vinde 3. afdeling af Post Cup 2013 i en tid på 5 timer og fem minutter for de samlede 210 kilometer.

Christofer Stevenson fra Team Concordia Forsikring Riwal kom ind på andenpladsen og Troels Vinther sikrede sig tredjepladsen. Det var nok til at Christofer Stevenson, der før løbet lå på 8. Pladsen, tog den gule førertrøje fra Aske Louring Vorre, og dermed er Christofer ny mand i spidsen i den samlede stilling med 38 indkørte point.

Resultat, Post Cup 2013, 3. afd.

1. Casper Folsach (Team Tre-For)
2. Christofer Stevenson (Team Concordia Forsikring Riwal)
3. Troels Vinther (Team CULT Energy)
4. Søren Kragh Andersen (Team Tre-For)
5. Morten Øllegaard (Blue Water Cycling)

Top 10 inden Post Cup 2013 3. afdeling i Hørsholm


1 Aske Louring Vorre (Blue Water Cycling) 32 p.
2 Michael Reihs (Team Cult Energy) 31 p.
3 Alex Nicki Sylvest Rasmussen (Garmin-Sharp) 26 p.
4 André Steensen (Team Cult Energy) 25 p.
5 Alexander Mørk (Team Designa Køkken - Knudsgaard) 24 p.
6 Morten Øllegaard (Blue Water Cycling) 22 p.
7 Magnus Cort Nielsen (Team CULT Energy) 20 p.
8 Christofer Stevenson (Team Concordia Forsikring Riwal) 19 p.
9 Markus Kilsgaard (Team Netcompany - Cycling Culture) 18 p.
10 Jimmi Sørensen (Christina Watches - Onfone) 18 p.

Hovedfeltet kører her ind i Forskerparken i Hørsholm. Foto: Claus Beyer
Vinderen blev 20-årig Casper Folsach, som langt overgik konkurrenterne. 2. pladsen gik til Chistofer Stenvenson og 3. pladsen til Troels Vinther. Foto: Lars Outzen
Trods silende regn var feltet i eksplosiv fart på de 200 km., som blev tilbagelagt med 10 omgange på en 10 km lang rundstrækning med start og slut i forskerparken Scion DTU. Foto: Lars Outzen