Fortsæt til indhold

IF Midtdjurs to sejre fra to oprykninger

Både førsteholdet i Serie 2 og andetholdet i Serie 5 kan tage turen en række op med sejre i sidste spillerunde

Sport
Af Lars Norman Thomsen

IF Midtdjurs er på vej mod den helt store triumf i weekenden, der også er sidste spillerunde i denne sæson.
Både førsteholdet i Serie 3 og andetholdet i Serie 5 kan med sejre over henholdsvis SIF Assentoft/Hørning og IF Mols være sikre på at rykke en række op.
Serie 5 møder IF Mols fredag aften på Ryomgård Stadion klokken 19.15 med et hold, der består af en blanding af veteraner og lidt ynge folk.
Serie 3 møder SIF Assentoft/Hørning ligeledes på Ryomgård Stadion lørdag eftermiddag klokken 13.30.
Førsteholdet var afhængig af resultatet i torsdagens kamp mellem Vorup FB og TMV 8530. Sidstnævnte skulle tabe for, at Midtdjurs kunne fastholde førstepladsen og selv afgøre tingene lørdag eftermiddag.
Vorup FB vandt opgøret med 3-0 på tre mål scoret i kampen sidste ti minutter.

6-2 over Nielstrup/Voldum

Førsteholdet vandt tirsdag aften på udebane over Nielstrup/Voldum med 6-2 (4-2) efter en lidt blandet indsats, hvor hjemmeholdet kom foran efter ti sekunders spil og efter pausen havde flere afslutninger på stængerne.
Mikkel Sonnichsen 2, Morten Klemm Thomsen 2, Kasper Holm Hansen og Mikkel Fanø scorede for IF Midtdjurs.
"Vi ser frem til lørdagens kamp med en god portion ydmyghed. SIF Assentoft/Hørning spiller for at undgå nedrykning, så det bliver bestemt en meget svær opgave, hvor det først og fremmest handler om at bevare roen," siger IFM-træner Klaus Fanø, der var uden sin trænerkollega Kim "Lade" Andersen tirsdag aften, men han er tilbage lørdag eftermiddag.
SIF Assentoft/Hørning har den tidligere IF Midtdjurs og Auning træner, Ingi Thordarsson, som cheftræner.