Fortsæt til indhold

IF Mols rykker op i Serie 4

Efter en række år med braklægning og på lavt blus vil IF Mols igen lege med lidt længere fremme i serierækkerne

Sport
Af Lars Norman Thomsen

I denne uge har IF Mols sikret sig oprykning til Serie 4, da topholdet føjede endnu en sejr til regnskabet i Serie 5 ved at besejre Viking Pindstrup med 7-2 på hjemmebane.
Med 7 sejre og blot et uafgjort resultat i det hidtil 8 spillede kampe har IF Mols et forspring på 9 point ned til de nærmeste forfølgere, Viking Pindstrup Tåstrup GF.
Der resterer blot to kampe, inden turneringen er færdigspillet.
Det er den gamle træner-ræv, Rasmus Brock, der er manden på linjen, og han glædede sig naturligvis over 7-2 over Viking Pindstrup.
"Fantastisk flot spil, ro og overblik grundlagde sejren, og der var selvfølgelig god stemning på sidelinjen," fortæller Rasmus Brock, der for halvandet år siden var med til at genoplive seniorfodbolden på Mols, som ellers lå helt brak på dette tidspunkt.