Fortsæt til indhold

Tæt på rejsegilde i Nørager

Fundamentet for den kommende multihal i landsbyen er på plads, og nu håber byggeudvalget så på, at de lokale pengeinstitutter vil hjælpe til at booste det økonomiske fundament yderligere

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Mange borgere har allerede været i sving et godt stykke tid på Nørager Stadion, hvor byggeriet af den kommende multihal, der bliver nabo til klubhuset, er begyndt at tage form.
Gert Johnsen, formand for byggeudvalget, kan se datoen for rejsegildet aftegne sig tydeligere og tydeligere i horisonten.
Det er Dansk Halbyggeri, der er primus motor på byggeriet, men som der er tradition for i Nørager, bidrager mange frivillige også, når byggeudvalget på multihallens facebook-side melder ud om opgaver, der skal klares.
Torsdag håber Gert Johnsen på en positiv melding fra et bestyrelsesmøde i et af de lokale pengeinstitutter.
Byggeudvalget har sendt ansøgninger ud til pengeinstitutterne i nærmiljøet i håb om, at også de vil bidrage til det samlede økonomiske regnestykke.
Foreløbig har Nørager Boldklub selv smidt 2 mio. kroner i projektet, LAG Djursland 835.000 kroner og Norddjurs Kommunalbestyrelse 1 mio. kroner.
Samme kommunalbestyrelse sagde endvidere tirsdag aften ja til at yde en lånegranti til mutihal-projektet på 1 mio. kroner.

Der bliver plads til tre badmintonbaner i den ny multihal, hvor der naturligvis også kan trænes håndbold, fodbold og andre idrætsgrene.