Fortsæt til indhold

EfB slog endnu engang Liege

Sport
Arkiv

EfB gjorde rent bord i gruppespillets kampe mod belgiske Standard Liege. På Blue Water Arena blev de belgiske gæster slået med 2-1 på to scoringer af Mick van Buren.
Opgøret der kastede esbjergensernes fjerde Europa League-sejr af sig, fik en lidt nervøs begyndelse, hvor boldtab kom lidt let. Som første halvleg skred frem fik Niels Frederiksens tropper mere kontrol over kampen.
Med to Van Buren scoringer sikrede esbjergenserne sig deres fjerde sejr i Europa League, så EfB efter fem kampe er noteret for hele 12 point i gruppespillet.
"Jeg synes, at vi mødte et stærkt hold. Jeg advarede spillerne om ikke at tage for let på det. De havde nogle spillere, der gjorde rigtigt ondt på os. Samlet set slog vi et rigtigt godt hold. Derudover fik vi tanket noget selvtillid. Vi har i hvert fald en, der fik scoret to gange i dag, som fik tanket godt med selvtillid," sagde EfB’s cheftræner Niels Frederiksen efter endnu en Europa League-sejr.