Fortsæt til indhold

To juledage med fodbold

AC Norddjurs afholder Sportigan Cup for børn

Sport
Af Lars Norman Thomsen

AC Nordddjurs afholder for 3. år i træk Sportigan Cup for fodboldpiger og -drenge i Ørum Aktiv Center 3. og 4. juledag.
18 klubber har meldt deres ankomst til stævnet, og sammenlagt bidrager de med cirka 65 hold. Der skal spilles i omegnen af 150 kampe, før vinderne er kåret.

Hyggelige timer

"Formålet med stævnet er at give børnene mulighed for nogle hyggelige timer ind imellem alt juleræset og få brændt noget krudt af. Vi forsøger at give børnene en masse kampe i en behagelig atmos-fære og lægger vægt på, at niveauet ikke er for højt, så alle har mulighed for at få en succesoplevelse," fortæller Keld Kristensen, mangeårig træner og leder i Stenvad, der nu er en del af AC Norddjurs.