Fortsæt til indhold

Galopbanen tager kampen op med pokalfinalen i Parken

Sport
Af Carsten Bundgaard

Med flotte besøgstal til sæsonens to første løbsdage, fejler optimismen intet på galopbanen i Klampenborg inden årets tredje stævne. Kristi Himmelfartsdag, hvor banen i Dyrehavens nabolag kæmper om kunderne med landspokalfinalen i fodbold i Parken.
?Vi har fået præcis den start i år som gør, at vi også tror på et godt resultat uanset hvad vi er oppe mod, siger Klampenborg Galopbanes direktør Tom Christensen. Med både to- og firbenede udøvere i toppen i Skandinavien, har galopbanen da også en konkurrencedygtig vare.
Stævnet Kristi Himmelfartsdag byder således på sæsondebut til hjemmeholdets Koo Koo Sint, som har overvintret som derbyfavorit efter storsejren sidste år i Vinterfavoritternes Ærespræmie.
I stævnet skal publikum også hilse på sidste års derbyvinder Darcy. Den fragtes over Øresundsbroen, i jagten på et nyt trofæ.
Klampenborgs hold kommer desværre i svækket udgave. Banens jyske derbyvinder Boxing Day blev aflivet forleden, netop på tærsklen til indgangen, til eliten i Skandinavien.
?Boxing Day fik en benskade, som gjorde den ubrugelig til væddeløber i fremtiden, siger træner Bent Olsen. Han har haft ansvaret for Boxing Day, siden den blev handlet til Danmark.
?Vi købte Boxing Day som hingst i England. Den er blevet kastreret herhjemme på min anbefaling, og det betyder naturligvis, at Boxing Day ikke kan anvendes i avlen, oplyser Bent Olsen.
"Min stald køber ikke heste i udlandet for store penge med henblik på avlen. Vi vil vinde løb og det er hvad gamet handler om, fastslår Bent Olsen.