Socialt ansvar i Ulstrup IF
Sponsorkronerne fra OK ved Dagli’Brugsen når bredt ud i Ulstrup. Både til medlemmer og andre.
”Vore sponsorkroner går til breddearrangementer,” fortæller formand Esben Sørensen fra Ulstrup IF. Anledningen er, at OK-kunderne hos Dagli'Brugsen nu har samlet 12.000 kroner sammen til Ulstrup Idrætsforening.
Formanden forklarer: ”Vi afholder eksempelvis en stor fastelavnsfest med 300-400 deltagere, så har vi tre gange om året ”Godnat-idræt”, som jo foregår om aftenen for de ca. 10-årige og ældre medlemmer. Vi har i alt ca. 1.000 børn og unge medlemmer i Ulstrup IF. Og så køber vi jo en del redskaber og rekvisitter, som vi bruger blandt andet til vore legedage på tværs af alder og køn.
I efterårsferien laver vi et kæmpe hoppe-legeland et par dage i hallen, hvor der kommer rigtig mange børn og unge. Men vi sørger for at give plads i dagtimerne til dagplejen og til børnehaverne, så alle kan prøve aktiviteterne.”
Også på mobilen
”Vi er gået ind i mobiltelefoni, fordi vi gerne vil tilbyde flere fordele ved at være benzinkortkunde hos OK. Nye og eksisterende benzinkortkunder kan optjene op til to timers bonustaletid om måneden, når de tanker. Samtidig kan man støtte den lokale klub, helt automatisk,” fortæller Carsten Jensen, produktchef for OK Mobil