Uetisk adfærd gav bøde til BSV
Spillere fra håndboldklubberne BSV og SønderjyskE blev onsdag 25. september ikendt karantæne og bøde på 1000 kr. for brud på reglerne om uetisk adfærd i henhold til DIF's matchfixingregler.
Dommen falder efter BSV i foråret betalte 15.000 kroner til SønderjyskE, hvis klubben vandt over Skanderborg Håndbold i den sidste kamp i grundspillet i håndboldherreligaen. SønderjyskE vandt, og pengene blev efterfølgende overført fra BSV's bødekasse.
Sagen blev efterfølgende taget op af DIF's særlige matchingnævn. Otte af BSV's spillere er hver idømt en dags karantæne og 1.000 kroner i bøde. Tilsvarende dom har de fleste SønderjyskE-spillere fået.
“Spillerne er ikendt en relativt mild sanktion, men der er dog tale om karantæne. Der er ikke tale om matchfixing, men om en anden og mildere form for uetisk adfærd, siger Torben Jessen, formand for DIFs matchfixingnævn, i en pressemeddelelse.