To sejre på hjemmebanen
Arkiv
Det blev til to sejre til arrangørklubben, da Hammel GF's badmintonafdeling afviklede Rema 1000 Cup for U17 og U15 rækkerne i Hammel Idrætscenter.
Morten Jøhnke Jensen vandt drengesingle i U15 C-rækken. Her blev det til 3. plads til Leon Hollænder. De to drenge vandt desuden sammen drengedouble i U15 C-rækken. I finalen vandt de over klubkammeraterne Frederik Møller Hansen og Frederik Olsen. I U17 C-rækken blev det til 2. plads i drengesingle i C-rækken til Jacob Schjødt, mens der var en 3. plads til Frode Balling.