Fortsæt til indhold

80-årige Robert Rasmussen blev klubmester

Første klubmesterskab i Auning-krolf

Sport
Anette Bonde

24 spillere deltog i det første klubmesterskab i Auning Krolfs historie i september.
Efter velkomsten gjaldt det først parkrolf, og her vandt Erlind Sørensen og Henrik Gregersen med Anna Maria Andersen og Tina Gregersen på andenpladsen.
80-årige Robert Rasmussen løb med titlen ”Klubmester 2014”. Han er klubbens ældste medlem, men er også en af klubbens mest ivrige spillere. Nr. 2 i singlerækken blev Harry Iversen.
Auning Krolf er kun små fire måneder, men allerede nu har klubben 45 medlemmer. Den er nu så stor, så man allerede næste år går i gang med at etablere bane nummer to på arealet ved Sdr. Fælledvej.
Der arbejdes også på at få et turneringsudvalg op at stå, da flere af medlemmerne ønsker at deltage i både de lokale og de landsdækkende turneringer.
Fra 1. oktober spilles der hver torsdag kl. 14 og hver lørdag kl. 10.
Man er velkommen til at kigge forbi og prøve et spil. Man kan låne udstyr af klubben de første gange.