Fortsæt til indhold

Lasse kørte sig til en andenplads

Den unge kører Lasse M. Sørensen fra Hammel færdig med første sæson

Sport
Erling Baastrup

Lasse M. Sørensen, Hammel, afsluttede i weekenden sin første sæson som asfaltbanekører. Det skete på Padborg Park, hvor årets sidste runde af Yokohama Super Cuppen blev afviklet, og det blev en sæsonafslutning på godt og ondt. Det fortæller en pressemeddelelse fra teamet.

Det gode kom i det første af weekendens tre heats. Her formåede teenageren allerede i starten at køre sig op fra en fjerde- til en andenplads, og denne andenplads formåede han at holde.

I det andet heat havde den unge Hammel-kører også fart i sin røde Volkswagen Polo, så han kunne avancere, men desværre stødt han ind i problemer: ”En anden kører ramte mit forhjul rimelig hårdt, så jeg bøjede en bærearm og en styrespindel, så jeg ikke kunne fortsætte.” fortæller Lasse.

Efter en reparation kunne Lasse M. Sørensen så være med i det sidste heat og blive nr. 8.
”Det er min første sæson som banekører, og den har ikke været helt tilfredsstillende. Vi har haft fart i bilen hele året, men haft tekniske problemer og manglet held.” lyder konklusionen fra Lasse.