Kira Bastian tordner frem med sit golfspil i USA
Hun har kun været i USA tre måneder. men har allerede gjort sig kraftig bemærket
Hun var allerede før hun tog til Illinois et noget af et naturtalent. Det viste hun på golfbanen i Hammel.
Hun hedder Kira Bastian og er kun 16 år. For to år siden tog hendes far, Gert Jensen, hende med til et besøg på banerne tilhørende Hammel Golfklub. Med et slag blev hestepigen så golf-pigen i en alder af 14 år.
Hun spillede på junior-eliteholdet og blev af klubbens professionelle træner betegnet som et naturtalent.
Da hun så gik ud af 9. klasse i sommer fra Skovvangskolen i Hammel, kom hun på udveksling i USA. Her bor hun hos en familie, der er meget golfinteresseret. Det betyder, at Kira har kunnet fortsætte og forbedre sine golffærdigheder.
Det giver nu resultater. Hun blev den ene af de to elever fra hendes skole Greenview, der gik videre fra ”delstatsniveau”, hvor kampen har stået med de andre delstater. Men så her tirsdag fejede hun alle modstanderne af banen og går nu videre til staten Illinois mesterskaber.
Om Kira fortsætter med sit golfliv i USA har hun ikke taget stilling til endnu. ”Nu vil jeg få så meget ud af i år som muligt,” fortæller hun til et amerikansk golf-blad.